Hver sesambolle læser jeg artikler, indslag og opslag, der handler om hvordan løgene gang på gang bryder servicemenuens Happy Meals. Manglende pomfrit, manglende burgere, manglende støtte og hjælp præger mange familiers salat i en sådan grad at de ristede løg i Whopperen får tillægsdiagnoser og briocheboller og sesamboller bliver syge af stress og nummer 21 i deres bøf for at for at blive lyttet til.
Hvis der ingen salatblade er, når servicemenuen bliver brudt - hvorfor så have en menu? Hvor er osteskiven for vores samfunds sjaskede cheeseburgere?
Det stopper aldrig, hvis der ikke sker en röstibolle af hele guacamolen.